Faresignaler

Her går det stadig godt ! Jeg har haft et lille vægttab efter tab af væske, og min forbrænding er øget. Jeg kæmper hver dag, men jeg holder spiseforstyrrelsen i skak ved, at udfordre mig selv HVER dag! Jeg er startet i ambulant behandling, og har alt i alt vægtøget 5 kilo siden laveste vægt! 🙂 Desuden er jeg kommet ind på mit drømmestudie og starter den 24. august! Det er så vildt hvor meget jeg rykker for tiden, og der skal lyde en stor opfordring til at kæmpe imod spiseforstyrrelsen, hvis du kæmper med sådan en! Som jeg før har forsøgt at forklare, så er en spiseforstyrrelse en måde, at håndtere det som føles...

Jeg tog ansvaret

Sidste indlæg bar præg af min fortvivelse over indlæggelsen. Lad mig starte med, at fortælle jer, at jeg har udskrevet mig selv efter 3 ugers fejlplacering, fejlbehandling og en konstant mistolkning af mig som person. Havde det været mig for bare et år siden, så havde jeg allerede tabt de første kilo. Jeg var vendt tilbage til sult, motion og tilbage i anoreksiens trygge arme.. MEN der er sket noget mentalt! Jeg har fået blod på tanden, livsmod og gnisten igen. Jeg spiser ALLE mine måltider, og elsker ( for det meste min kostplan). Jeg savner al den glæde og lyst, som mad giver – og dag for dag tager jeg en bid af livet 🙂...

Om at tage “ja-hatten” på

Kære læsere! Jeg har været meget stille på bloggen. Jeg har haft brug for ro til, at finde min “ja-hat”. Lad  min først lige skrue tiden tilbage: Efter, at have indset, at jeg ikke kunne klare min egen situation selv, tog jeg kontakt til egen læge. Det startede blot med samtale og vejning, men udviklede sig (med pres fra familie og kæreste) til en henvisning til Risskov. Vægten dalede drastisk, og pludselig vejede jeg mindre en nogensinde før. Min BMI var tættere på 12 end 13, og jeg kunne kun kapere flydende kalorier. Risskov havde ikke plads til mig, og eftersom min fysiske tilstand var for farlig, måtte man finde plads andetsteds. Jeg er nu...

Drømmescenarie: Det “perfekte” behandlingssystem

Der har været lidt stille på bloggen. Først og fremmest fordi jeg selv kæmper mod anoreksien, og endda rigtig meget på det seneste. Jeg er sur og jeg er skuffet – på mig, på anoreksien og på behandlingssystemet. Det er hårdt, at stå som “lost case” i andre folks øjne. Det kan godt føles sådan lidt: “åhh nu har hun tabt sig igen, og spiser næsten ingenting – igen”. Men det er bestemt ikke noget, som jeg har besluttet mig for at jeg ville. Der er INGEN, som selv vælger deres spiseforstyrrelse. Nøjagtigt, som ingen bevidst vælger et misbrug, at få en depression osv. At mange spiseforstyrrede får tilbagefald er et kendt faktum. Faktisk er  risikoen...

Måltidet, angst og skam..

Som jeg tidligere slog op på Facebook siden i dag, så kommer det her indlæg til, at handle om “måltidet”. Jeg har, siden jeg så kvinden med den omdiskuteret maveknap i Go’morgen Danmark, tænkt en del over et ord hun sagde: Mindfuld spisning. Et ord der river i mine øregange, fordi det netop er hvad jeg selv har så svært ved. Jeg har min helt egen rutine, som jeg bruger for at komme igennem et måltid på den “nemmeste” måde. Det skal helst foregå under min dyne med fjernsynet tændt – og det skal være noget “ligegyldigt” TV, som jeg i bund og grund ikke ser meget af. Lyden blokerer til gengæld for nogle af tankerne. Jeg...

At se spiseforstyrrelsen som en force..

Under punkterne: “om bloggen” og “om bloggeren” finder du lidt mere information om ideen med bloggen, og ligeledes hvem jeg er i korte træk. Jeg vil stærkt anbefale min kronik når du nu er i gang med læsningen 🙂 ↓ Denne blog kommer dog ikke til kun, at handle om mig, men problemstillinger som jeg møder i min hverdag. En kamp om, at komme ud på den anden side af spiseforstyrrelsen. Jeg tror på, at der findes en vej ud (deraf bloggens navn: Vejenud). Det er en lang og snørklet, hård, og af og til næsten umulig vej – men den findes! Den findes ikke ved at intensivere spiseforstyrrelsen med mad – og vægt-fokus. Nøjagtigt som en alkoholiker...