At se spiseforstyrrelsen som en force..

At se spiseforstyrrelsen som en force..

Under punkterne: “om bloggen” og “om bloggeren” finder du lidt mere information om ideen med bloggen, og ligeledes hvem jeg er i korte træk. Jeg vil stærkt anbefale min kronik når du nu er i gang med læsningen 🙂 ↓

Denne blog kommer dog ikke til kun, at handle om mig, men problemstillinger som jeg møder i min hverdag. En kamp om, at komme ud på den anden side af spiseforstyrrelsen. Jeg tror på, at der findes en vej ud (deraf bloggens navn: Vejenud). Det er en lang og snørklet, hård, og af og til næsten umulig vej – men den findes! Den findes ikke ved at intensivere spiseforstyrrelsen med mad – og vægt-fokus. Nøjagtigt som en alkoholiker heller ikke stopper med at drikke, ved at intensivere samtale om eksempelvis øl.

Det handler om, at lære at acceptere spiseforstyrrelsen og bruge den konstruktivt. Modsat den offentlige behandling, så tror jeg på, at spiseforstyrrelsen kan være en force. En force hvis den tæmmes, og en djævel hvis ikke. Jeg mener altså ikke, at den skal undertrykkes, da det ligeledes ville være, at undertrykke en del af dig selv. Hele problematikken omkring denne metode består i, at du skal kunne ændre irrationelle tanker og handlemønstre til rationelle. Hvis spiseforstyrrelsen styrer hele din hverdag med overdrevet motion, for lidt mad og negative tanker om dig selv – ja så skal du selvfølgelig ikke lytte og opfylde disse. Du skal til gengæld se det som et stort fed neon skilt hvorpå der står: ADVARSEL! Sæt dig ned, mærk efter. Hvorfor må du ikke have det godt? Hvad er det du forsøger at sulte væk? Træk vejret dybt og giv tankerne lov til at være der. Se/hør dem, skriv dem ned og kig på dem. Det er en proces der tager MANGE forsøg før man opnår en “dybde” i problemstillingerne. Det er jo netop at går fra ikke at mærke til at mærke.

Når du er blevet mere bevidst om din tankegang, kan du begynde at ændre. Her kommer modsætningerne/modsvarerne ind i billedet: Eksempelvis:

Tanke: Jeg er ikke god nok

Følelse: Tristhed, opgivenhed

Handling: Undgå at mærke følelserne ved at bruge mad

 

Modsætning; Jeg ER god nok

Følelse: Glæde, energi, ro

Handling: Give mig selv lov til at mærke følelser – gode som dårlige. Det er okay og de må gerne være der.

 

Den kognitive model

 

Det er simpelt når det står der sort på hvidt, men det er benhårdt arbejde. Det er grundlæggende en helt ny bane af nervesignaler som skal kodes om i hjernen. Det kræver en bevidst handling HVER gang. Jo flere gange vi gør det, jo mere inkorporeret bliver det. Start med at øve 10-20 minutter hver dag, og øg gradvist tidsperioden. Husk dine pauser, og husk at det tager tid. Overstående måde er ikke nødvendigvis den rigtige måde for DIG.

Hvad virker for dig? Har du nogle gode modtanker eller lignende, som du gerne vil dele med andre? Så skriv gerne en mail til mig på vejenudnu@gmail.com

 

//Amalie

Amalie_09

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At se spiseforstyrrelsen som en force..