Jeg tog ansvaret

Sidste indlæg bar præg af min fortvivelse over indlæggelsen. Lad mig starte med, at fortælle jer, at jeg har udskrevet mig selv efter 3 ugers fejlplacering, fejlbehandling og en konstant mistolkning af mig som person. Havde det været mig for bare et år siden, så havde jeg allerede tabt de første kilo. Jeg var vendt tilbage til sult, motion og tilbage i anoreksiens trygge arme.. MEN der er sket noget mentalt! Jeg har fået blod på tanden, livsmod og gnisten igen. Jeg spiser ALLE mine måltider, og elsker ( for det meste min kostplan). Jeg savner al den glæde og lyst, som mad giver – og dag for dag tager jeg en bid af livet 🙂 Jeg har vendt den vilje og stædighed, som har brugt til IKKE at spise –> Til at spise og kæmpe mod spiseforstyrrelsen! Aldrig har jeg ramt bunden så hårdt, og i 3 uger har jeg kravlet og slæbt mig selv op, og det lykkedes!

Jeg påstår ikke, at man kan tænke sig ud af en spiseforstyrrelse, men første prioritet er, at kroppen (og hjernen) får noget næring – så man rent faktisk KAN tænke! Herefter er hver evig eneste bevidste handling – mod anoreksien – et mindset. Man skal turde kaste sig ud over klippekanten, og man skal turde give slip på sit “misbrug”. Hvad er alkoholikeren uden alkohol? Hvad er misbrugeren uden sit narkotika? Og hvad er anorektikeren når han/hun spiser? Det er et hundrede procent kontroltab! Et hundrede procent identitetskrise! Men det er det hele værd. Pludselig har jeg energi, jeg kan tænke, huske, mærke og leve <3 Jeg kan nyde mad, og den sejr det er, at spise slik (det skete faktisk i går! Første gang i mange mange år). Jeg kan nyde at spise med min elskede mand, familie og have lyst til noget bestemt mad. Jeg kan give mig lov til, at nyde og leve livet igen – drømme og tro.

 

Det er ikke en dans på roser. Det er hårdt, at have taget næsten 5 kilo på, og vide at der stadig mangler 12-13 kilo. Det er hårdt at spise når ens mave gør ondt, og kvalmen er altoverskyggende, men udsigten til, at det hele bliver bedre – ja, den er der! Det kan ikke blive værre! Så tag nu springet! Man kan sagtens gå fra den ene yderlighed til den anden! Fra spisestop til madELSKER på 4 uger. Det gør ikke mig til en rask anoretiker, og det ændre ikke på at jeg har brug for hjælp. Men jeg har brug for den rigtige hjælp <3 Så på tirsdag starter jeg op i ambulatoriet på Center for spiseforstyrrelser, hvor jeg har medbestemmelse og indflydelse på min behandling. Størstedelen står jeg jo selv for, men jeg har brug for en rettesnor og guideline. Desuden er min krop stadig meget udpint, og har brug for medicinsk overvågning. Jeg håber inderligt, at jeg kan give Risskov kredit for deres ambulante behandling, nu hvor jeg er klar til den. Deres indlæggelsesforløb + min indlæggelse i Randers kan jeg bestemt ikke give dem noget som helst kredit for.. Der kommer et indlæg om forløbet senere, bl.a. mit møde med det psykiatriske behandlingssystem – når man ser på det med “raske øjne”. Jeg er meget forarget!

Det her indlæg var blot en lille update, fyldt med glæde og positivitet! Tak til alle dem omkring mig, som har hjulpet og støttet <3

Vil man spammes med #recovery billeder og mange irriterende hashtags, er jeg at finde på Instagram: Malsrecovery. Her finder jeg bla. inspiration og motivation blandt andre i min situation. Det er aldrig sjovt at kæmpe alene, men kan jeg finde inspiration og inspirere andre, så er jeg et skridt længere 🙂

Positive tanker, styrke og glæde herfra <3